Episode 16 – Gæst, Rasmus Holmgaard og Foodbook

Hej! Mit navn er Rasmus og jeg er iværksætter. Helt som lille startede jeg ud med, at sælge mit legetøj på loppemarkeder, for at bruge pengene på mere legetøj for at sælge det videre.

Alt min tid bruges på projektet Foodbook. Jeg har samlet et team og er ved at udvikle en app som skal gøre det lettere at finde god mad når man er sulten på farten. Vi har lavet eksklusive aftaler med restauranter i København, taget gode billeder og eksponerer dem i et Tinder-feed så du hurtigt kan swipe dig gennem de bedste retter nær dig.

Idéen opstod, fordi min onkel var træt af at han ikke havde en app, hvor han kunne klare betalingen når han var på restauranter så han kunne smutte, hvis han skulle nå en film eller parkeringen var ved at løbe ud. Jeg tænkte at man ville kunne få gode troværdige anmeldelser, hvis man kunne håndtere betalingen og på den måde sparke lidt til TripAdvisor – En service jeg virkelig ikke kan lide.

Jeg er heldig at være født med en enorm nysgerrighed. Det hjalp mig til en god start, fordi jeg blev interesseret i hvordan man dog fik lavet en app. Så jeg skrev rundt til alle jeg kendte der vidste noget om apps og gik i krig med YouTube lektioner. Man finder ret hurtigt ud af at ting ikke er så svære og det meste kan lade sig gøre med en god computer (læs:macbook).
Ambitionen om at lave en af verdens bedste apps stemte dog ikke helt overens med at skulle kode den selv. Af den grund lavede jeg selv prototypen og fandt en udvikler, som var frisk på idéen. Det var guld værd at kunne lave prototypen, fordi jeg så kunne vise idéen frem og få feedback. Det gør det meget lettere for folk at give feedback når du viser dem noget, end når du fortæller om en idé. Derudover tvinger det også en til at sætte sig ned og tænke hele appen igennem med alle features og work flow, det gør at man finder ud af at noget holder og andet ikke gør.

Iværksætteri udskiller sig fra mange andre ting, da der ikke findes noget der kan gøre dig helt klar til det, og der er ikke mulighed for at træne sig til det før man står med det.
Som badmintonspiller har jeg brugt mange år i træningslokalet og grindet på min teknik og fysiske form for at kunne præstere til de store turneringer. Derudover så kan man stille op i en ungdomsrække og i A, B eller C kategori alt efter niveau. Som iværksætter springer man ud på dybt vand uden at vide, hvad man laver og man konkurrer med de største virksomheder i verdenen, for mit vedkommende TripAdvisor, Instagram og Facebook. Det er nok derfor de fleste får nogle tæv med deres første virksomheder og kun dem som rejser sig igen opnår succes.

Da jeg så havde taget springet fandt jeg så ud af, hvis man ingen penge har så skal man være villig til at læse rigtig meget. Man bliver nød til at give sig selv en miniuddannelse i kontrakter, regnskaber, lovkrav osv. Jeg gik på google og uden om advokaterne skrev jeg selv stiftelsesdokumentet, vores vedtægter og handelsbetingelser. Det har derfor være utrolig vigtigt for mig, at jeg elsker det jeg laver og gør det med nogle folk, som jeg har det sjovt med, fordi for hver sjov opgave man har er der også et brev fra Skat man skal forstå og tage stilling til.

Jeg blev så optaget af projektet, at jeg næsten ikke har gået i skole det sidste år. Jeg har arbejdet hver dag på at gøre Foodbook til en realitet og i mellem tiden har jeg ladet skolen passe sig selv og sat mig i boksen op til eksaminerne. Jeg læser økonomi på Købehavns Universitet, en uddannelse som jeg på mange punkter ser om et dårligt match for min personlighed. Den er meget teoretisk og med mange forelæsninger, hvor det er meningen at man skal sidde med lukket mund og tage noter. Når der skal løses opgaver er det med et facit og ikke meget kreativ tænkning. Jeg har svært ved at sidde stille og tie stille, og jeg fandt ud af at jeg bestemt ikke er modtagelig overfor den form for undervisning.

Selvom jeg har lært mere på YouTube end på skolebænken de sidste tre år (Og tror meget på at de klassiske uddannelser er total outdated ift. den hurtigt udviklende verden vi lever) så kommer jeg til at gennemføre min uddannelse. Den giver mig en disciplin som er svær at lære på YouTube og venner der inspirerer mig. Fagligt er jeg blevet god til matematik og meget kritisk. Om jeg kommer til at bruge det jeg har lært på uddannelsen er svært at sige, men det er ikke komplet spild af tid har jeg vurderet.

Hvis man har lyst til at være iværksætter skal man huske på det jeg skrev tidligere. Man kommer til at få tæsk. Derfor er det næsten et must at man starter mens man studerer, og det er der flere grunde til:

  1. Jo før man kommer i gang med sin træning jo bedre bliver man.
  2. At studere giver en frihed til at prioritere sine projekter sideløbende og SU’en giver økonomisk frihed
  3. Man kommer ikke til at have en periode med mere frihed. Man har ingen familie man skal forsørge eller man skal prioritere, for det kræver mere tid end et normalt job.
  4. Ens alternative løn er lav. Venter man til man er færdiguddannet kan man blive tilbudt en løn på 40.000 som pludselig virker noget mere fristende end at arbejde gratis og evt. tage lån for at finansiere.

Det bliver aldrig for sent at blive iværksætter, men kan man mærke i en ung alder, at det tænder en, så er det bare at komme i gang. Personligt er det hårdt at se sine venner tjene 10.000 kr. om måneden for 15 timers arbejde om ugen mens man bruger 60+ timer og samtidig betaler for at det kan løbe rundt, men jeg er ikke bange for at det nok skal tjene sig ind.
Jeg ser det som en uddannelse og en investering i mig selv, og så er der jo den mulighed at projektet tager fart og man kan få en økonomisk vinding. Men er man sulten efter penge er der lettere måder at få dem på, det er helt sikkert.

Når man som jeg laver en virksomhed og råber højt om det så alle ved det, så bliver man ét med virksomheden og det kan være utrolig hårdt. Især i nedture, for dem kommer der, og når man ikke kan levere det man lover og alle spørger en om hvornår der sker noget så er det en personlig nedtur. Vi har de sidste måneder været utrolig tæt på at lancere, men ikke er kommet afsted endnu. Jeg tror det skyldes, at jeg er bange for hvordan produktet bliver taget imod. Selvom kritik ikke er personligt, så er det personligt for mig. Det næste måneds tid har jeg tænkt mig at glemme den usikkerhed. Nu SKAL appen ud, vi kommer til at lancere et produkt, som ikke er der, hvor jeg ville ønske det var, men jeg har brug for at få nye øjne på det og finde ud af, hvad folk kan lide og ikke lide i stedet for kun at lytte til min egen stædige indre dialog.

Er du interesseret i at vide mere kan du lytte til min podcast som du kan finde iTunes eller podcast appen ved at søge på Rasmus Holmgaard, og ellers håber jeg at du vil downloade appen når jeg siger til og give mig din ÆRLIGE mening, for selvom det er det bedste at høre rosende ord så er det på tide at jeg mander mig op og tager nogle tæv.

Tak fordi du læste med.

/Rasmus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *