Episode 7 – Hvor Starter Jeg?

(4 minutters læsning)

Hej!

Velkommen til, og glædelig jul! Håber I har haft nogle fantastiske juledage 🙂

Selvom det er 2. juledag, så er der stadig tid til dagens episode, som handler omkring problemstillingen ved at finde et app-udviklingshus? For hvor skal man starte?

Jeg tror, det at finde et app-hus, svarer lidt til at lede efter en god fagmand.
Der er rigtig mange derude om buddet, og det er en kæmpe jungle at finde rundt i. For hvem kan jeg stole på, hvem er billig, hvem er dyr, og vigtigst hvem er i virkeligheden så dygtige som de siger?
For at sætte det i perspektiv, svarer det til at du skal finde en god håndværker til dit husprojekt, hvem vælger du?
Det er ekstremt svært at finde rundt i, og du kan måske ikke helt overskue konsekvenserne ved at træffe et forkert valg.

Vores App-hus
Det er Thomas, som har truffet valget omkring app-huset. For os har valget været nemt, da Niels’ har sit eget app-hus baseret i Riga. Det er naturligvis det hus, som Thomas har valgt uden tøven eller anden research, og jeg forstår fuldt ud hans valg.
I og med Niels ejer en del selskabet, er det også hans store interesse at det går godt for AppForFans på alle punkter, heriblandt også programmering og udvikling af app’en.

Som det nu er med valg, så giver det altid fordele og ulemper.
Mange med branchekendskab siger, at et app-hus i udlandet typisk er svære at arbejde med. Selvom det er et dygtigt hus du har, så bliver den daglige kommunikation sværere, og derudover er der også ofte en kulturforståelse til forskel.
Efter nu at have prøvet det på egen hånd, må jeg give dem ret – For det er utroligt svært!
Kommunikation og forventninger skal afstemmes, du skal være skarp og struktureret for at kunne holde overblikket på projektet.
Jeg kæmper meget med dette, og det kan være vildt frustrerende. Du kan sidde med følelsen: ”Taler vi forbi hinanden?”.
Jeg sørger derfor altid for at gentage mine ønsker flere gange, herefter beder jeg dem, om at gentage hvad jeg har ønsket på den specifikke opgave. Gentagelse fremmer forhåbentligt forståelsen.
For vores egen skyld, og til andre som overvejer at lave en app i udlandet, så udspecificer enhver detalje til fingerspidserne.

Selvom jeg stoler på mit team, så kan jeg alligevel ikke undgå at have en tvivl.
Er mit hus effektive nok? Er de dygtige nok til programmeringen? Spiller front- og backend som det skal?
Det værste ved hele tvivlen er dog, at jeg kender ikke til hvad der er et rigtigt og forkert svar. Jeg har ikke noget at sammenligne med.

A Kind of Second Opinion
Jeg har efterhånden fået nogle bekendte som beskæftiger sig med programmering af apps. Disse bekendte har jeg brugt til en masse god sparring. Blandt andet ved at fortælle dem generelt om projektet, og lidt om min tvivl til app-huset – For er det bare mig som stiller høje krav eller hvorfor er jeg i tvivl?

Ingen kan give mig et 100% svar, for det kræver de bliver detaljeret sat ind i AppForFans, men det var dejligt at høre fra danske appudviklere, at min tvivl i uundgåelig i sådan et projekt – Uanset om du arbejder med et dansk eller udenlandsk app-hus.
Jeg håber at de har ret, og det er helt sikkert en ”trøst” at høre de ord.

Udfordringer er der altid, og det handler om at finde en hurtig og god løsning på disse.
Min første løsning er derfor, at begynde med at holde ugentlige møder, hvor jeg vil have hver en detalje på ugen der er gået, og ugen der kommer udspecificeret. Det kan forhåbentligt hjælpe mig med et rigtigt godt overblik over alle aspekter i projektet.

Hvor skal jeg starte med at finde et app-hus? Der er ikke noget facit, men jeg tror du skal være kritisk, snakke med flere app-huse og derefter gå efter din mavefornemmelse.

For lidt tid siden, var Thomas og jeg taget en tur til Riga. Mit første møde face-to-face med vores appudviklere, og det var vildt spændende. Men hvad laver man egentlige på sådan et møde?
Det kan du høre mere om i næste episode 🙂

Tak fordi du læste med, og vi ses igen i starten af det nye år.
RIGTIG GODT NYTÅR !

Kærligst
Flemming

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: